Australsk politi: Mor på flugt - holdt sig skjult i årevis med sine døtre


Falske identitetspapirer, en hemmelig bankkonto og et særdeles velorganiseret netværk.
Med de hjælpemidler lykkedes det en australsk mor at kidnappe sine to døtre og holde sig skjult i mere en fire år. Det siger politiet i Queensland.
I et skriftlig erklæring til højesteret i Brisbane, hævder politiet at en mor gik langt for at holde sig skjult, og at hun havde en liste af hjælpere, der hjalp hende.
Moderen på 45 år og hendes to børn, der går i folkeskolen, blev meldt savnet i april 2014. Men først for nylig blev de fundet i en by i New South Wales efter en landsdækkende eftersøgning. Det skriver den australske tv-station ABC.
Ifølge politiet nuppede moderen børnene, efter at deres far havde sat dem af ved skolen. Hun sagde efterfølgende, at de var blevet sexuelt misbrugt af faderen - noget hun ikke kunne bevise.
Hun og døtrene flyttede derefter rundt i landet i hemmelighed. De boede så forskellige steder som i Western Australia, i Perth og i Grafton og i Taree i New South Wales.
Hendes kusine åbnede en bankkonto i sit eget navn, og lod hende få adgang til at bruge den.
Da politiet endelig fandt frem til moderen, boede hun i en gratis lejlighed og hun havde medicinkort i andres navne, sammen med kontanter og medicin. Hun havde sågar ændret døtrenes fødselsdage.
Politiet mener også, at hun fik hjælp af en doktor og en mand, som etablerede en webside på Facebook, der gjorde reklame for hendes sag.
I et andet skiftligt udsagn til retten siger Kate Ringberg fra politiet: »Netværket har assisteret med information, finanser, overnatning og andre ting, der gjorde det muligt at undgå myndighederne.«
Tidligere i maj i år har hun fået lov til at slippe ud af fængslet mod kaution - trods politiets protester. De frygtede, hun igen ville opsøge børnene og bortføre dem.
Hendes næste optræden i retten bliver den 16. juli.