Politiet i Australien har natten til fredag slået til mod en pædofiliring. De har anholdt 44 mænd og reddet 16 børn over hele landet fra børnemisbrug, i hvad der er et årelangt opgør mod det.

Alderen på de anholdte, som blev arresteret i alle stater undtagen Northern Territory, går fra 19 år til 57. Det skriver Sky News.

Der er rejst hele 350 sigtelser mod mændene for at have været i besiddelse af materiale, der viser børnemisbrug, siger det Australske Føderale Politi (AFP). Det beskrives af AFP som det 'mest afskyelige, der er produceret'.

Arrestationerne fulgte efter en efterforskning, der involverer billeder og video, der bliver delt online.

En person er anholdt i Sydney.
En person er anholdt i Sydney. Foto: Australian Federal Police
Vis mere

11 personer blev arrestaret i Queensland, 11 i Victoria, ni i Sydaustralien, otte i New South Wales, to i Tasmanien, to i Vestaustralien og en i den australske hovedstad.

Seksten børn blev fjernet fra hjemmet i den seneste aktion under 'Operation Molto', der er en efterforskning, som er pågående og involverer hundredvis af politifolk og specialister over hele Australien

Nogle af de påståede forbydere, som også beskyldes for at producere deres egne børnemisbrugsbilleder online, havde tilsyneladende materiale, der var produceret af an mand, der blev arresteret af AFP i 2015. Det skete under 'Operation Niro', som betød, at en international børnepornoring blev afsløret.

Reece Kershaw fra det Australske Føderale Politi siger, at identifikationen af ofrene har været et 'ræs mod klokken'.

En person bliver ført bort i Adelaide.
En person bliver ført bort i Adelaide. Foto: Australian Federal Police
Vis mere

»Pixel for pixel har vore efterforskere kigget efter spor. De har aldrig givet op, og de værktøjer, de har brugt, giver det australske politi adgang til den førende ekspertise verden over,« siger han.

»Det er forbudt at se, distribuere eller at producere børneporno. Børn er ikke noget, man bare kan bruge. AFP og dets partner arbejder døgnet rundt for at identificere og rejse tiltale mod forbryderne.«

Som et resultat af efterforskningen er der reddet 134 børn mellem juli 2019 og juni 2020, oplyser AFP.

Der blev beslaglagt materiale i forbindelse med de mange anholdelser.
Der blev beslaglagt materiale i forbindelse med de mange anholdelser. Foto: Australian Federal Police
Vis mere