En mand fra Darwin i det nordlige Australien er blevet dømt for voldtægt. Han puttede en ølflaske ind i en kvindes skede under et stripshow.
Flertallet af juryen var enige om dommen, efter at de ovenpå en dags overvejelser ikke var i stand til at finde frem til en afgørelse, som alle stemte for.
Den 46-årige Kevin Willcocks lukkede sine øjne, da dommen blev læst op. Det skriver den australske tv-station ABC.
Han sidder stadigvæk i fængsel og venter på, at det skal blive fredag. Da skal straffen udmåles.
Willcocks havde faktisk ikke nægtet, at han satte en ølflaske op i kvindens skede, mens hun lavede et dildoshow i forstæderne til Darwin i 2017.
Han erklærede sig derimod ikke skyldig i beskyldningen om at have seksuelt samkvem uden tilladelse.
Efter at han var kendt skyldig i voldtægt, fortalte anklageren ham, at fængselsstraf var 'den normale straf' for forseelsen.
Kevin Willcocks forsvarsadvokat apellerede for chancen for at søge om kaution - for betingelserne var i den grad 'meget usædvanlige'.
Forsvarsadvokaten sagde, at stedet, deres mængde af indtagede drikkevarer og det arbejde, kvinden var i gang med, alt sammen var centralt for at afgøre, om Willcocks havde været uansvarlig med hensyn til tilladelsen.
Dommer Dean Mildren sagde nej til ønsket om en kaution. Der var en minimumsstraf, der ventede.
At Kevin Willcock blev kendt skyldig, blev hilst velkommen af Leanne Melling. Hun er talskvinde for Sex Workers Outreach Program.
»Jeg tror, hvad det i virkeligheden siger, er, at enhver, som arbejder i sexindustien, kan komme frem og melde det, hvis nogen har gjort noget kriminelt mod dem,« sagde hun og tilføjede:
»Denne sag fremhæver forskellen på, hvad der er arbejde og hvad der ikke er. Og vigtigt nok fremhæver den, hvad der kræver tilladelse, og hvad der ikke gør.«


