En australsk mand er blevet dømt livstidstraf for mordet på sin kone – han kørte simpelthen hende og hendes kørestol ud i en dam i Adelaide i 2017.
Den 71-årige Peter Rex Dansie druknede sin 67-årige kone Helen Dansie, fordi han var træt af hende. Han skal – mindst – tilbringe de næste 25 år bag tremmer
Ifølge dommer David Lovell havde han faktisk hele to motiver til ugerningen, som dommeren kaldte 'de ultimative husspektakler'.
Dels havde Peter Dansie ikke nogen følelser for konen, og dels var han interesseret i at indlede et seksuelt forhold til en ny kvinde – i Kina.

Retten havde allerede fået at vide, at Peter Dansie havde booket en plads på et fly til Kina. Men dagen før afrejsen gennemsøgte politiet hans hjem.
De fandt en kuffert fuld af kondomer, viagra, sexlegetøj og frækt lingerie!
»Det var et koldblodigt, planlagt mord på en person, hvis eneste fejl var, at hun troede på dig,« sagde dommeren.
»Mordet var planlagt. Det blev lagt fast i månederne op til påskesøndag i 2017.«
Ifølge dommeren gjorde Peter Dansie ikke noget som helst for at redde sin kone, da hun først lå med hovedet under vand i parken i Adelaide.
Anklagerne sagde, at Peter Dansie myrdede sin kone, fordi hun var en økonomisk byrde for ham.
Fru Dansie var en mikrobiolog, som fik et hjerteanfald i 90'erne, som kostede hende førligheden.
Hun modtog en livsvarig pension, som Peter Dansie for en stor del havde til rådighed som hendes fuldtidspasser.


