Australien har mistet sin mest kendte kænguru, Roger - den kickboksende kænguru. Han er afgået ved døden - en helt naturlig død.

Han er blevet fotograferet kickboksende, og han har smadret en metalbeholder med sine nøgne poter.

Men nu er det alt sammen slut. Kængurufristedet i Alice Springs har officielt meddelt, at den 12-årige Roger er død i løbet af weekenden. Det skriver news.com.au.

»Desværre er Roger død af alderdom,« oplyste fristedet i en video. »Han levede et lykkeligt, langt liv, og han var elsket af millioner verden over. Vi vil altid elske dig og savne dig, Roger.«

»Jeg byggede dette fristed for at Roger - og et par af hans koner, Ella og Abigail, skulle have et sted at bo,« siger manageren af fristedet, Chris Barnes.

Roger var alfahannen på stedet i mange år, og folk kom til elske ham.

»Vi tænker tilbage på hans liv i dag, og det vil vi gøre i mange år fremover,« siger Chris Barnes.

Roger blev for alvor berømt i 2015, efter at et foto af ham gik viralt. Han sås med en smadret metalbeholder, som han selv havde gjort kål på, med sine bare poter.

Roger var en mega stor kænguru - over to meter høj og 90 kilo tung. Her er billedet, der gjorde ham verdensberømt, med en spand, bukket sammen med de bare poter.
Roger var en mega stor kænguru - over to meter høj og 90 kilo tung. Her er billedet, der gjorde ham verdensberømt, med en spand, bukket sammen med de bare poter. Foto: THE KANGAROO SANCTUARY / HANDOUT
Vis mere

Han var en stor kænguru på 90 kilo, og han var med sine to meter højere end de fleste mænd.

»Rogers muskler er som et menneskes,« fortalte Chris Barnes til Buzzfeed News sidste år. »Han har tilsyneladende de samme muskler som en bodybuilder.«

»Jeg var ved at give Roger mad, så jeg satte spanden ned for at få noget vand,« forklarer Chris Barnes, da han blive bedt om at fortælle om det foto, som for alvor gjorde Roger verdensberømt.

»Han så måske sit eget spejlbillede, og før jeg anede det, gik han amok som en bjørn og gav spanden et kram.

Roger har også 'dyrket' kickboksning.
Roger har også 'dyrket' kickboksning. Foto: Facebook
Vis mere

Han knuste den på et sekund. En stor kænguru er berømt for at knuse hunde - den forsøger at dræbe dem. De gør det ikke bare for sjov.«