Auschwitz-elskende genforenet efter 72 år - han havde ét spørgsmål

De mødte hinanden i koncentrationslejren i Auschwitz. Var elskere og aftalte at mødes, når de atter var ude af nazisternes greb. Og så gik der 72 år.

I alle de år var der ét spørgsmål, der nagede David Wisnia. Et spørgsmål, kun den unge kærlighed Helen Spitzer kunne besvare.

De to var henholdsvis 17 og 25 år, da de i 1943 mødtes bag murene i den berygtede koncentrationslejr. Han var jøde fra Polen. Hun ditto fra Slovakiet.

Det er The New York Times, der bringer David Wisnias fortælling, som begyndte, da Helen Spitzer fik øjnene op for den unge mand og bad en fælles bekendt introducere dem.

David Wisnia bemærkede, at den slovakiske kvinde skilte sig ud. At hun duftede bedre end de fleste andre i fangenskab. Hendes tøj var også renere.

Hun havde formentlig nogle privilegier hos de nazistiske vagter, tænkte han, og før han vidste af det, havde de aftalt at mødes ugen efter.

Og det gjorde de. I skjul. De blev elskende, og David Wisnia fandt ud af, at Helen Spitzer arbejdede på kontoret i Auschwitz, fordi hun var uddannet grafisk designer og kunne tysk. Jobbet udnyttede hun til at sende kodede beskeder til modstandsbevægelsen.

Selv havde David Wisnia for en stund til opgave at rydde lig væk. Lig fra de mennesker, der sprang mod det elektriske hegn, som omringede koncentrationslejren, i afmagt.

Da vagterne opdagede hans sangtalent, blev han dog trukket ind for at underholde dem. Og ved siden af fik han tjansen med at desinficere nyankomne fangers tøj.

Parrets hemmelige møder kunne have kostet dem livet, og da nazisterne intensiverede deres drab på jøder, lagde de forholdet i bero. Men de besluttede, at de ville mødes på et bestemt tidspunkt på et bestemt sted i Warszawa en dag.

I december 1944 blev David Wisnia sendt til koncentrationslejren i Dachau og videre på en dødsmarch. Under marchen formåede han at overmande en SS-vagt og stikke af.

Ved et tilfælde mødte han senere den famøse, amerikanske enhed 101st Airborne – kendt fra tv-serien 'Band of Brothers'. Dem tilsluttede han sig. Side om side med amerikanerne kæmpede han mod tyskerne. Og da krigen var ovre, fulgte han dem tilbage til USA, hvor hans mor allerede befandt sig.

Her har han været lige siden. Han har integreret sig. Fået børn og børnebørn. Han lagde livet i koncentrationslejren bag sig, og hans ældste søn nåede at blive teenager, før han blev bekendt med sin fars fortid.

Men hans børn ville vide mere, og med tiden lykkedes det dem at få deres far til at dele sine beretninger. Også fortællingen om den lidt ældre slovakiske Helen Spitzer.

En fælles bekendt af parret prøvede mange år efter krigen at sætte et møde op mellem dem, da Helen Spitzer var i New York – ikke langt fra David Wisnias eget hjem.

Men Helen Spitzer dukkede aldrig op. Hun var kommet videre, og det samme var David Wisnia, da ikke tillagde afvisningen mange tanker. Det tidligere nævnte spørgsmål fyldte dog stadig lige så meget, som det altid havde gjort.

Havde Helen Spitzer haft noget med hans overlevelse i Auschwitz at gøre? Hvorfor fik han lov til at leve, når så mange andre døde?

Svaret fik han i 2016, da en af hans sønner tog kontakt til Helen Spitzer og arrangerede endnu et møde. Mødet mellem de to tidligere elskere fandt sted i en lejlighed i New York. 72 år var der gået siden, de sidst havde set hinanden.

Helen Spitzer var sengeliggende. 98 år gammel, med en skrantende hørelse og dårlige øjne. Da David Wisnia kom tæt nok på, blev hendes øjne store og fyldt med liv, fortæller David Wisnias 37-årige søn Avi til The New York Times.

Han var med til mødet og fortæller, at ordene flød mellem de to. Helen Spitzer fortalte, at hun var blevet gift med en FN-mand efter krigen, og at hun havde levet et verdensomspændende liv som humanitær arbejder.

I to timer talte de om livet under og efter krigen. Til slut fik David Wisnia stillet sit spørgsmål: »Gjorde du noget, som sikrede min overlevelse i Auschwitz så længe?«

Helen Spitzer holdt sin hånd op. Viste fem fingre: »Jeg reddede dig fem gange,« svarede hun.

Den nu aldrende kvinde fortalte, at hun efter krigen var taget til Warszawa som aftalt. At hun havde ventet på David Wisnia. At hun havde elsket ham. Han svarede, at han også havde elsket hende. Og så sang han for hende, før de skiltes. De så aldrig hinanden igen.

Helen Spitzer døde i 2018. 100 år gammel. David Wisnia bruger sin tid på at fortælle sin historie. Og i januar, ved 75-års jubilæet for befrielsen, tager han til Auschwitz og synger.