Den græske hovedstad Athen er fredag eftermiddag blevet ramt af et jordskælv.

Det har fået folk til at løbe ud på gaderne, skriver nyhedsbureauet AP.

Jordskælvet er målt til 5,3 på Richterskalen, meddeler Euro-Mediterranean Institute.

Rystelserne varede 10 sekunder ifølge mediet Naftemporiki.

Skælvets epicenter er ved Magoula, 23 km nordvest for Athen.

Skælvet kunne mærkes i hovedstaden, hvor folk løb ud af bygninger og ud på gaden i byen.

Umiddelbart efter jordskælvet er der ingen meldinger om skader på hverken personer eller bygninger.

Jordskælvet resulterede i kortvarigt strømsvigt flere steder, og brandvæsenet har meldt om personer, der sidder fast i elevatorer rundt omkring.

epa07726769 A handout photo made available by the US Geological Survey shows an intenstiy map of an 5.3-magnitude earthquake near Magoula, Greece, 19 July 2019. The epicenter of the earthquake was recorded at 10 kiilometers breath. EPA/USGS / HANDOUT HANDOUT EDITORIAL USE ONLY/NO SALES
epa07726769 A handout photo made available by the US Geological Survey shows an intenstiy map of an 5.3-magnitude earthquake near Magoula, Greece, 19 July 2019. The epicenter of the earthquake was recorded at 10 kiilometers breath. EPA/USGS / HANDOUT HANDOUT EDITORIAL USE ONLY/NO SALES Foto: USGS / HANDOUT
Vis mere

Det er ikke sjældent, at Grækenland oplever jordskælv, skriver nyhedsbureauet AFP.

Men det er sjældent, at det fører skader med sig.

I juli 2017 mistede to personer livet, da et jordskælv med en styrke på 6,7 ramte øen Kos i Det Ægæiske Hav.

For 20 år siden, i 1999, omkom 143 personer i Athen og i området, der ligger nordvest for hovedstaden under et skælv med en styrke på 5,9, skriver AFP.