Carlos Menem fik æren for økonomisk boom i Argentina i 1990'erne, men også skyld for de følgende problemer.

Argentinas tidligere præsident Carlos Menem er død, 90 år. Det bekræfter landets nuværende præsident, Alberto Fernández, i et tweet søndag.

Menem havde gennem længere tid haft problemer med helbredet, skriver Fernández ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Carlos Menem var præsident i Argentina fra 1989 til 1999.

Han fik æren for at have bragt Argentina ud af en alvorlig økonomisk krise og gjort landet til et af de bedst udviklede i Sydamerika. Argentinas økonomi voksede under hans ledelse med 35 procent fra 1990 til 1994.

Men siden fik han også skyld for høj arbejdsløshed, korruption og et statsligt overforbrug, der gradvist åd den fortjeneste, der var kommet ud af hans økonomiske politik.

Menem var en karismatisk taler med smag for silke og lærredsjakkesæt. Han så sig selv som arvtager til sin politiske mentor, Argentinas tidligere leder Juan Perón.

Menem bragte Argentina på det internationale landkort ved at sende soldater til Golf-krigen og krigen i Bosnien.

Hjemme levede han som en rockstjerne med hang til hurtige biler, golf og glamour. Han holdt store fester og var blandt andet vært for rockbandet Rolling Stones, der besøgte hans residens.

Men efter hans to præsidentperioder blev solstrålehistorierne skiftet ud med skandaler og korruptionsanklager.

Menem blev kritiseret for at benåde ni tidligere medlemmer af Argentinas militærregering, der før var blevet dømt for brud på menneskerettighederne.

Sideløbende begyndte Menems økonomiske politik også at vise slagside, og beskyldninger om korruption begyndte at brede sig.

Menem mistede regeringsmagten ved et valg i 1999. To år senere blev han anholdt og anklaget for at have solgt 6500 ton illegale våben til Kroatien og Ecuador.

Efter et 10 år langt retsforløb endte han med at blive frikendt.

Det var dog ikke den eneste kontrovers.

I 2008 indgik han forlig i en sag, hvor han blev beskyldt for at have modtaget to millioner dollar fra tyske Siemens. Til gengæld skulle han have udstyret koncernen med argentinske id-kort og pas.

I 2009 fik den tidligere præsidents eftermæle igen en over nakken, da han blev anklaget for at have forhindret efterforskning af bombeattentat i 1994 i Buenos Aires, hvor 85 mennesker mistede livet.

Han levede en periode i selvvalgt eksil i Chile, men vendte hjem til Argentina, da en arrestordre mod ham blev annulleret af en dommer.

I 2005 blev han igen valgt til Senatet - en post han beholdt frem til sin død søndag.

/ritzau/Reuters