Tirsdag var en historisk dag, da Grønland, Danmark og USA underskrev en aftale om netop Grønlands fremtid.

Der var store smil og muntre miner i New York. Men alligevel er alt ikke godt. Grønlandskrisen har sat sine helt tydelige spor, fortæller en tidligere toprådgiver for Donald Trump.

Toprådgiveren er John Bolton, som mellem 2018-2019 var nationale sikkerhedsrådgiver for Trump, da han første gang var præsident.

Han var dermed helt tæt på den amerikanske præsident, da Trump første gang luftede ideen om at ‘købe’ Grønland.

Han har på sidelinjen siden kunnet følge med i det drama, som har udspillet sig om verden største ø, som den amerikanske præsident tidligere ikke kunne udelukke at indtage med magt.

Og han har set noget gå i stykker.

»Donald Trumps pres på Danmark og Grønland har ødelagt årevis af troværdighed for det amerikanske lederskab og partnerskab med blandt andet Danmark og Grønland,« siger John Bolton til B.T. tirsdag i forbindelse med underskrivelsesceremonien, der fandt sted i New York.

Spurgt direkte ind til, om det så er muligt at fixe det forhold, som ellers historisk har været så stærkt, så svarer John Bolton.

»Det kan repareres. Men kun, når der kommer fornuftige folk ind, som kan føre forhandlingerne, som vi har set her,« siger den nationale sikkerhedsrådgiver, som siden er blevet en ihærdig modstander af sin gamle chef.

Hvad mener John Bolton så om selve den aftale, der nu er landet.

Han er yderst positiv - på alles vegne.

»Det er en god aftale for alle parter,« siger John Bolton.