En ukrainsk mand er tirsdag blevet idømt et år og tre måneders fængsel ved en domstol i Stuttgart for at spionere for Rusland og for at bidrage til forberedelserne af mulig sabotage.
Det skriver nyhedsbureauerne dpa og AFP.
To andre mænd, der var tiltalt i sagen, er blevet frifundet.
I marts 2025 modtog manden, der bor i den schweiziske kanton Thurgau, modtager fra en mellemmand fra det russisk-besatte Mariupol en opgave om at sende to pakker med bildele samt en GPS-tracker i hver via et ukrainsk pakketjeneste til Ukraine.
Den 30-årige ukrainer kommer ikke til at afsone straffen, da den tid han har tilbragt i varetægtsfængsling medregnes i straffen.
Retten fulgte ikke anklagemyndighedens påstand om, at manden sammen med sine landsmænd havde planlagt brandattentater i Tyskland.
Opdateres...