Der er indledt to retssager mod Apple i Victoria i Australien.

Det sker efter at en iPhone og et smartwatch forårsagede alvorlige forbrændinger, skriver det australske medie News.com.

Den ene der nu søger erstatning i retten, er en mand, hvis iPhone eksploderede i hans lomme. Den anden er også en mand, hvis smartwatch havde efterladt forbrændinger på ham.

Ifølge en udtalelse angående beskyldningerne mod Apple, var det en iPhone X 64 GB, der blev købt i marts 2018, der eksploderede i lommen på Robert De Roses bukser, mens hans sad på sit kontor i april 2019.

Den 58-årige Robert De Roses fik ifølge ham selv også 'psykisk skade'. Manden har fået et 25 centimeter langt ar efter at have fået andengradsforbrændinger på benet, og det tog mere end seks uger før såret blev bedre.

»Du hører historier om enheder, der overophedes, når de er overopladet, eller når de bliver brugt for meget, men det skræmmende ved denne sag er, at klientens telefon ikke engang blev brugt, da den eksploderede,« siger mandens advokat og fortsætter.

»Han ønsker at sikre, at den slags hændelse ikke sker igen. Hvad der skete med ham var en grim oplevelse, det kunne dog have været meget værre. Han kunne for eksempel havde kørt bil, da det skete.«

I den anden sag, handler det om den 31-årige David Borg, der fik 'brændt sin hud på venstre håndled, da hans Apple Watch N+S3 blev overophedet. Han søger som sagt også erstatning.