En amerikansk mand, der mistænkes for drabet på to kvinder, er blevet anholdt, efter at en seer rapporterede at have set manden på et livestream med en pistol i hånden.
På gulvet ved siden af ham i lejligheden lå der to livløse kvinder i lejligheden. Det skriver Sky News.
Klokken et om morgenen lørdag blev politiet kaldt ud til en bygning i Californien efter at have modtaget at opkald fra en kvinde, som havde set et livestream.
En talsmand for politiet sagde, at videoen viste en mand, der bar en pistol, og to livløse kvinder liggende på gulvet.
Da de kom frem, viste det sig at manden havde barrikaderet sig inde i lejligheden. Det betød, at politiet fik tilkaldt en SWAT-enhed og en forhandler.
Der gik otte timer, før de indså, at der ikke kom noget resultat ud af forhandlingerne.
Bygningen blev evakueret, mens politifolkene under dække af diverse distraktionsmetoder trængte ind i lejligheden.
Der opstod en kortvarig kamp, og en strømpistol kom i brug, før betjentene kunne tage manden med sig.
»Betjentene fandt to døde kvinder på 26 og 15 år inde i lejligheden,« sagde politiet.
Den 29-årige Raymond Michael Weber er anholdt, og han kan se frem til to anklager for mord.

