Norsk politi måtte tage affære, da en mand i 30'erne gik til angreb på kabinepersonalet i et Norwegian-fly i Tromsø Lufthavn.

Manden, som var steget ombord i et fly til hovedstaden Oslo, opførte sig ifølge personalet truende.

Udover at angribe kabinepersonalet, var han også voldelig mod en medpassager, skriver tv2.no.

Kort før kl. 21 torsdag aften tilkaldte flyvelederne i lufthavnens tårn politiet.

Da de otte minutter efter nåede frem, havde brandvæsenet og stewardesser allerede fået den genstridige person ud af flyet.

På vejen ud slog han en af de personer, som var ved at føre ham ud.

Poltiet oplyser, at manden er tidligere dømt, og at han enten var på stoffer eller beruset. Der blev fundet piller på ham.