De Forenede Arabiske Emirater, Bahrain, Saudi-Arabien, Oman, Kuwait og Qatar.
Udenrigsministre fra alle ovennævnte lande har søndag annonceret en videokonference, hvor en fælles reaktion mod Iran skal besluttes.
Det skriver Dagbladet.
Lørdag og søndag er flere af Golflandene blevet angrebet af Iran, lyder det. USA har nemlig flere militærbaser fordelt i Mellemøsten.
Tidligere søndag tog Irans præsident, Masoud Pezeshkian, ordet på iransk tv, lyder det videre.
»Den Islamiske Republik anser det for sin legitime pligt og ret at hævne sig på dem, der står bag denne historiske forbrydelse,« sagde han.
Flere hundrede missiler er blevet rapporteret på tværs af landene, og lufthavne i Mellemøsten er fortsat påvirkede, hvorfor tusindvis af flyvninger er aflyst eller forsinkede.
Nu skal Golflandene mødes for at blive enige om en reaktion på de iranske angreb.
B.T. følger konflikten i Mellemøsten tæt. Du kan læse mere i livebloggen HER.
