Liberaliseringen af marihuana i USA ser ud til at være gået over gevind. I hvert fald i Cape Cod.

Ifølge Cape Cod Times finder og indtager hundene marihuana på den velhavende halvø i Massachusetts. Ejerne er stærkt bekymrede, og dyrlægerne er overbebyrdede.

»Det er efterhånden helt normalt, at vi har en hund indlagt på den intensive afdeling,« siger dokter Louisa Rahilly, der er medicinsk direktør hos en dyrlægepraksis. Det skriver New York Post.

En af hundeejerne, Linda McCann, siger, at hendes minipuddel Brahms blev 'stenet' efter at have spist en klump, som den fandt på en parkeringsplads under deres morgentur.

Puddelhund. Arkivfoto.
Puddelhund. Arkivfoto. IVAN ALVARADO

»Normalt gør han ad naboerne og han hilser på folk. Dagens højdepunkt er, er han får et klap af postbuddet,« siger Linda McCann og tilføjer:

»Men denne gang bevægede han sig slet ikke. Og hans øjne var opsvulmede.«

Louisa Rahilly siger, at hundene ikke kan tåle cannabis, der får dem til at kaste op og urinere. Det kan man misforstå og tro, at hunden har fået et hjerteanfald.

Et andet tegn på, at noget er galt, er, når hunden pludselig begynder at gå, som om den er beruset.

Cape Cod i Massachusetts er for folk med pengepungen i orden.
Cape Cod i Massachusetts er for folk med pengepungen i orden. Google Maps

Normalt forsvinder tegnene på, at hunden har spist marihuana, efter 12-14 timer.

På nationalt plan var antallet af marihuana-indtagende hunde i 2018 på 1800 - for ti år siden var tallet 208.

Salget af marihuana til privat brug blev tilladt den 20. november 2018 i Massachusetts.