Lori Chavez-DeRemer har opsagt sin stilling som USA's arbejdsminister.

Det oplyser Det Hvide Hus mandag aften ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Vicearbejdsminister Keith Sonderling indsættes som fungerende arbejdsminister.

Avisen The Atlantic rapporterede tidligere i april, at Chavez-DeRemer var blandt de ministre med lavest status i administrationen.

Ifølge mediet gjaldt det også FBI-direktør Kash Patel og Daniel Driscoll, der er minister under forsvarsminister Pete Hegseth med ansvar for hæren.

I marts og april afskedigede Donald Trump minister for indenlandsk sikkerhed, Kristi Noem, og justitsminister Pam Bondi.