Et amerikansk B-52-fly er styrtet ned kort efter afgang fra en flybase i delstaten Californien.

Det skriver Edwards Air Force Base på sociale medier. 

»Nødberedskab reagerede med det samme, og situationen er igangværende,« skriver flybasen på Facebook.

Der er tale om et B-52 Stratofortress-bombefly. Det blev udviklet af Boeing i 1940'erne og 1950'erne og er et af de ældste fly, som fortsat er i aktiv militær tjeneste.

Der er uvist, om der er nogen tilskadekomne eller omkomne i ulykken. 

Edwards Air Force Base ligger i Mojave-ørkenen nord for Los Angeles. Billeder bragt af CNN viser en røgsky over ørkenen.