En amerikansk 30-årig kvinde er blevet sigtet for at have sex med en 17-årig udvekslingsstuderende gentagne gange.

Den 17-årige unge mand angives som værende dansk, ifølge flere amerikanske medier – heriblandt NBC's lokalmedie Fort Wayne's.

Kvinden beskrives som et familiemedlem i den værtsfamilie, som den 17-årige havde som kontaktfamilie i landet under sit ophold. I kraft af sin tilknytning til den unge mand bliver hun juridisk set defineret som 'værge' for drengen, skriver tv-stationen WSBT-TV.

Kvinden er blevet sigtet for at have sex med den 17-årige flere gange over en kort periode, skriver tv-stationen.

Ved du noget om sagen, så vil B.T. meget gerne høre fra dig på 1929@bt.dk

Drengens alder gør, at han i USA betegnes som mindreårig. Hun er også sigtet for at være i besiddelse af det, som betegnes 'børneporno'.

Der er tale om børneporno, hvis en af personerne er under 18 år. oplyser det amerikanske justitsministerium.

Den 17-åriges unge mands forældre har ifølge flere medier taget turen til Chicago, hvor de er blevet underrettet om sagen af politiets efterforskere samt ansatte hos den politiafdeling, der tager sig af sager med børn og unge.

Planen er, at den 17-årige vender tilbage til Danmark med sin familie.