Den amerikanske podcastvært Kylie Kelce planlægger at lægge sig på operationsbordet. Men først skal hun være færdig med én ting, skriver TMZ.

Kylie Kelce har fire piger i alderen et til seks år med manden Jason Kelce. Det har, ifølge hende selv, sat sine spor.

»For at gøre det helt klart, så er det planen, at jeg på et tidspunkt skal have mine bryster opereret tilbage, hvor de hører til, fordi... fire børn,« siger hun i podcasten 'Not Gonna Lie'.

Hun slår dog fast, at en mulig brystoperation først bliver aktuel den dag, hun er fuldkomment sikker på, at hun ikke skal have flere børn

Hvis navnet Kelce lyder bekendt, skyldes det formentlig Kansas City Chiefs-spilleren Travis Kelce, der danner par med verdensstjernen Taylor Swift.

Travis Kelce er lillebror til den tidligere Philadelphia Eagles-centerspiller Jason Kelce, og dermed er Taylor Swift Kylie Kelces svigerinde.