Voldsomme billeder, der viser amerikansk ridende politi svinge piske over hovederne på migranter, har skabt ramaskrig i USA.

»Jeg kan ikke forestille mig, under hvilke omstændigheder dette ville være acceptable. Jeg kender ikke alle detaljerne, men ingen, der ser disse billeder, vil vide, at den slags er i orden,« siger Det Hvide Hus' pressechef, Jen Psaki, på et pressemøde.

Billederne af svirpende piske, der giver ubehagelige associationer til en mørk amerikansk fortid, synes at vise texansk ridende politi svinge piske rundt om en gruppe mennesker med plastikposer i hænderne, der forsøger at komme væk fra betjetene.

Billederne stammer fra Del Rio i Texas, hvor op mod 15.000 migranter, primært haitianere, på få dage har samlet sig i en interimistisk lejr under en motorvejsbro.

Tusinder af mennesker har slået sig ned på den mexicancke side af Rio Grande-floden. Dem der krydser den og bliver fanget af amerikanske betjente, risikerer at blive sendt tilbage til deres oprindelige udgangspunkt.
Tusinder af mennesker har slået sig ned på den mexicancke side af Rio Grande-floden. Dem der krydser den og bliver fanget af amerikanske betjente, risikerer at blive sendt tilbage til deres oprindelige udgangspunkt. Foto: PAUL RATJE
Vis mere

De lokale myndigheder mener, at den forsamlede menneskemængde skyldes, at præsident Joe Biden, efter det ødelæggende jordskælv i Haiti for godt en måned siden, indikerede større åbenhed for, at USA vil modtage flere haitianske asylansøgere.

Ifølge lokale kommentatorer har denne udmelding fået mexicanske karteller, der tager penge for at transportere mennesker mod USAs grænse, til at misinformere haitianere i hele Mellem- og Sydamerika om, at hvis de vil til USA, så er det nu.

Den opfordring er der mange, der har fulgt, og derfor er der nu en akut krise ved grænseovergangene særligt den ved Del Rio.

I løbet af august rapporterer amerikanske myndigheder, at mere end 200.000 har forsøgt at krydse grænsen mellem Mexico og USA.

Pisk eller tøjle? USA's regering vil nu kigge nærmere på, hvad det er geænsebejtenten anvender på disse billeder
Pisk eller tøjle? USA's regering vil nu kigge nærmere på, hvad det er geænsebejtenten anvender på disse billeder Foto: PAUL RATJE
Vis mere

Det lokale medie El Paso Times reporterede søndag, at de amerikanske myndigheder var særdeles hårdhændede i deres håndtering af migranterne.

»Da haitianerne forsøgte at kravle over floden til USA, råbte agenten: 'Kom så tilbage med jer. Tilbage til Mexico,' mens han svingede sin pisk truende over deres hoveder, mens han drev sin hest imod dem,« skriver Martha Pskowski i El Paso Times.

Billederne sætter Joe Biden-administrationen i et svært dilemma. På den ene side har man lovet en langt mere human tilgang til det store immigrationspres på USA end den, Donald Trump stod for. Billederne modsiger dog dette..

Det er både mænd, kvinder og børn, der forsøger at komme ind i USA fra Mexico
Det er både mænd, kvinder og børn, der forsøger at komme ind i USA fra Mexico Foto: ALLISON DINNER
Vis mere

Samtidig viser situationen ved grænsen mod Mexico et virkeligt og politisk farligt problem for Joe Biden. Donald Trump advarede under sidste valgkamp netop om, at Biden ville tillade, at situationen ville løbe løbsk – og presset på USAs grænser er unægteligt blevet større siden Joe Bidens tilkomst.

Antallet af migranter fra Mexico har denne sommer været det højeste i mere end 20 år, og medmindre Joe Biden kan finde en mere effektiv måde at håndtere den akutte krise på, så vil immigration formodentlig blive en afgørende faktor ved det forestående midtvejsvalg i 2022.

Mange af de tusinder af haitianere, der lige nu strømmer mod de amerikanske grænseovergange, er ikke ofre for den nylige naturkatastrofe, men forlod Haiti efter naturkatastrofen i 2010. De har siden søgt arbejde i Syd- og Mellemamerika.

Mindst 15.000 migranter menes nu at befinde sig ved Del Rio-grænseovergangen. De fleste af disse er haitianere
Mindst 15.000 migranter menes nu at befinde sig ved Del Rio-grænseovergangen. De fleste af disse er haitianere Foto: ADREES LATIF
Vis mere

Men hele regionen gennemlever alvorlige, økonomiske og politiske kriser, og for mange haitianere, er drømmen om et bedre liv i USA deres drivkraft. De amerikanske myndigheder advarer nu migranterne

»Denne administration er dedikeret til at finde en måde at sikre en fair og sikker behandling af immigranter. Men dette er ikke måden at komme ind i USA på. Illegale immigranter vil blive sendt tilbage, og dem, der forsøger at komme ind i USA illegalt, sætter deres eget og deres families liv i fare,« siger Alejandro Mayorkas, direktør for indenrigsministeriets immigrationsafdeling.

inderigsministeriet siger, at de nu vil undersøge billederne nøje for at etablere, hvilken rolle piskene har spillet, og om de kan forsvares. Men de ville mandag ikke fordømme de konkrete billeder.

»For at sikre kontrol med hesten bruger vores mandskab lange tøjler. Det er muligt, at dette er tøjler. Vi vil nu undersøge de konkrete begivenheder,« siger Alejandro Mayorkas.

Tusinder af haitianere, der ulovligt har forsøgt at komme ind i USA, er allerede blevet fløjet tilbage til Haiti af de amerikanske myndigheder.