Der var ingen, der nævnte Donald Trump ved navn. Men det var ikke noget tilfælde, at Taylor Swift åbnede nattens American Music Award Show i Los Angeles..

»They said I did something bad. Then why does it feel so good.«

Sådan sang den 28-årige megastjerne, der i mandags sprang ud som fan af det amerikanske Demokratiske parti og dermed den republikanske præsident Donald Trump nyeste fjende.

Og den forrygende version af Taylor Swift sang 'I did something bad' var ikke sangerindens eneste sejr ved nattens AMA fest.

Således scorede Taylor Swift også prisen for 'Årets Pop Album', 'Årets Turné' og som 'Årets bedste artist'. Og selvom Swift i sin takketale ikke nævnte Trump ved navn, så mindede hun det unge publikum om, hvor vigtigt det er et stemme ved det kommende midtvejsvalg (6. november). Og bifaldet fra den fyldte sal var ekstra stort efter sangstjernens nye politiske status.

Og i kølvandet på udnævnelsen af Donald Trumps kontroversielle kandidat Brett Kavanaughs til højesteret og dermed en af de mest følelsesladede uger i amerikansk politiske historie, var luften til nattens show ekstra elektrisk.

Og fra scenen fik den heller ikke for lidt fra den ene tændte kvindelige kunstner efter den anden.

Således optrådte bl.a. Carrie Underwood, Jennifer Lopez, Missy Elliott og Ciara til stormende bifald.

Den eneste kvindelige kunstner, der ikke imponerede, var en lettere fraværende Mariah Carey, der stod helt stille og lod til at mime til sin egen sang.

Men alt var tilgivet, da nattens show blev afsluttet med en forrygende hyldest til den netop afdøde souldronning Aretha Franklin.

Blandt nattens vindere er:

TAYLOR SWIFT: Årets artist, Årets turné, Årets Pop Album

CAMILA CABELLO: Årets Nye artist

KANE BROWN: Årets mandlige Country Artist

CARRIE UNDERWOOD:Årets kvindelige country artist

XXXTENTACIONS: Årets Soul album

MIGOS: Årets Pop/rock gruppe eller duo

KHALID: Årets mandlige R&B artist