Heathrow-lufthavnen i London er blevet evakueret efter en 'alvorlig ulykke.'
Det skriver flere britiske medier, heriblandt The Telegraph og Ritzau.
Myndighederne i Londons Heathrow Lufthavn siger, at der er sket en alvorlig ulykke på lufthavnsområdet, hvor to køretøjer er involveret.
Redningsmandskab forsøger at minimere forstyrrelser for passagerer i lufthavnen, som er Europas største. Passagerer i et fly skal være evakueret.
Der er endnu ikke officielle meldinger om tilskadekomne, men ifølge The Telegraph skulle en mand i 40'erne være blevet bragt til et nærliggende sygehus.
Ulykken har betydet, at mere end 20 fly er blevet forsinket.