Alligator angreb i Florida: 71-årig død
Det er anden gang i år, at en alligator angriber og dræber et menneske i Florida.

Det er anden gang i år, at en alligator angriber og dræber et menneske i Florida.

En 3,5 meter lang alligator har angrebet og dræbt en 71-årig mand i Florida, USA, fredag.
Manden befandt sig ved bredden af Lake Apopka, da rovdyret slog til.
Det oplyser de lokale myndigheder, skriver Nettavisen.
Vandet var fyldt med flere alligatorer, hvilket umuliggjorde en redningsaktion, lyder det.
Man fandt først resterne af den 71-årige mand omkring to timer efter angrebet.
Herefter fandt man alligatoren, der kostede manden livet, og aflivede dyret.
Dødsfaldet er ikke det første i år i den amerikanske delstat.
I juni kostede et alligatorangreb også en 61-årig kvinde livet.