»Russerne har håbet på den her situation længe.«

Ordene er fra en førende dansk krigsforsker. De kommer efter en afsløring af, hvor lidt en række europæiske lande har til rådighed i deres forsvar. Putin holder øje, og det kan ende katastrofalt for Europa, lyder advarslen.

Afsløringen fra den store amerikanske avis Wall Street Journal har runget over store dele af kontinentet.

De europæiske landes forsvar er slet ikke klar, hvis Rusland vinder krigen i Ukraine og vil videre mod vest.

Det britiske forsvar har kun 150 kampklare kampvogne. Frankrig har ikke mere end 90 tunge artillerisystemer i sin beholdning. Det samme antal mister Rusland om måneden i Ukraine. Tyskland har kun ammunition til to dages kamp. Og Danmark har intet artilleri, ingen ubåde, ingen luftforsvarssystemer.

Sådan lyder de indledende sætninger i artiklen mandag i Wall Street Journal.

Det kommer samtidig med, at Ukraine i stigende grad ser svækket ud, da landet har problemer med at få støtte fra såvel EU og USA.

Imens har Rusland oprustet kraftigt, fået indøvet nye teknologier på en rigtig slagmark og set, at Vesten og NATO måske ikke er lige så stærke, som man frygtede.

Eller som den amerikanske militærekspert Dara Massicot skriver i en tråd på X:

»Hvis Rusland skulle konkludere, at deres gentagne brug af hårde metoder og deres militære kompleks kan overvinde vestlig hjælp til Ukraine og overleve NATOs politiske vilje og støtte, vil det være meget farligt,« skriver eksperten.

Med andre ord. På trods af en brat opvågning for en lang række europæiske lande oven på Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022, står Europa enormt svagt efter årtier, hvor USA har været den altoverskyggende kraft i NATO.

Skulle USA med en mulig præsident Trump i spidsen fra næste år dæmpe sin opbakning til såvel Ukraine som NATO-samarbejdet, så vil lande som Frankrig, Storbritannien, Tyskland og Danmark have mere end svært ved at stå imod en mere og mere modig Vladimir Putin.

De vestlige stats- og regeringsledere skal vågne op. Ellers kan det pludselig gå galt, lyder advarslen flere steder.

»At behovet for at vinde over Rusland i Ukraine ikke er forstået helt klart i de vestlige hovedstæder, viser den manglende strategiske kapacitet – og vilje – fra midlertidigt valgte politiske ledere,« forklarer den pensionerede australske general Mick Ryan til B.T.

For Claus Mathiesen, studielektor ved Forsvarsakademiet, er det bekymrende, at specielt de europæiske lande ikke er kommet mere op i fart, når det gælder militær oprustning.

»Det er tre årtiers ro, som har gjort, at de europæiske lande er faldet bagud. Men det går ikke længere. Der bliver gjort meget rundt om i Europa, men vi har været i en tornerosesøvn, som vi skal vækkes af. Og vi er kommet alt for langsomt ud af starthullerne,« siger Claus Mathiesen.

»Vi er kommet i gang. Og herhjemme i Danmark er der sat store beløb af. Så der er planer, men vi begynder næsten fra nul,« uddyber den danske ekspert, som også har set Wall Street Journals beskrivelse af den manglende europæiske militære formåen. 

Han ser flere grunde til, at en række historier om svækkelse i Vesten og det modsatte i Rusland netop nu finder vej til medierne.

»Rusland har håbet på den her situation længe. At hjælpen til Ukraine vakler. Det er lidt for tidligt, at man i Rusland konkluderer, at det hele vælter for Ukraine og Vesten,« siger Claus Mathiesen, der samtidig påpeger, at Rusland for alvor har fået gang i landets militære produktion.

»Der er præsidentvalg i Rusland til næste år. Og Putin er blandt andet gået til valg på, at han får en sejr i Ukraine. Samtidig vil Rusland gerne tegne så truende et billede af sig selv som muligt. Og de er dygtige til at sprede den type information,« uddyber han.