Ljudmilla Navalnaja, som er mor til den afdøde russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj, vil have, at de personer, der stod bag drabet på sønnen, skal drages til ansvar. 

Det sker, efter en europæisk rapport kunne konkludere, at Aleksej Navalnyjs blev forgiftet med et stof, der stammer fra pilegiftfrøer. 

Sådan skriver Omni

»Det bekræfter, hvad vi vidste fra starten. Vi vidste, at vores søn ikke bare døde i fængslet, han blev myrdet,« siger hun under et besøg ved Navalnyjs grav på årsdagen for hans død. 

Ifølge mediet mener hun også, at det vil tage tid at finde frem til, hvem der stod bag oppositionspolitikerens død. Men at det med tiden vil blive offentlig kendt.

Lørdag kunne Storbritannien, Sverige, Frankrig, Tyskland og Holland i en fælles erklæring oplyse, at der var fundet spor af giftstoffet i undersøgelser af Aleksej Navalnyjs lig.

Ljudmilla Navalnaja ses i midten med det blå halstørklæde ved hendes søns grav på årsdagens for hans død. 
Ljudmilla Navalnaja ses i midten med det blå halstørklæde ved hendes søns grav på årsdagens for hans død.  Foto: Maxim Shipenkov/EPA/Ritzau Scanpix

Efterfølgende afviste Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, pure påstanden om, at de russiske myndigheder skulle have dræbt Navalnyj med frøgiften overfor det russiske statsmedie TASS. 

Giften fra den ecuadorianske frø, der er kendt som et af verdens giftigste dyr, er 200 gange stærkere end morfin.

Det er dog uvist, hvordan Navalnyj præcis skulle være blevet forgiftet. Han døde i et fængsel Sibirien i 2024 og var kendt som en af de skarpeste kritikere af Ruslands præsident, Vladimir Putin.

I august 2020 blev Navalnyj også forgiftet – dengang med nervegiften novitjok. Efter at være blevet behandlet i Berlin fløj han tilbage til Rusland, hvor han blev anholdt.

Navalny blev 47 år.