Aleksander tager sig til hovedet, når han prøver at beskrive timerne foran sin café i Paris mandag aften.
»Folk skreg og råbte. Min nabo, der er en 77-årig forfatter, kom løbende ud med hænderne for ansigtet. Han var helt ødelagt og skreg,« fortæller Aleksander Ivanovic til B.T. i Paris.
Når du træder ud ad døren fra Aleksanders Café Aux Arts, stirrer du direkte ind i siden på den næsten 850 år gamle kirke.
Og det var også derfra, at Aleksander mandag aften klokken 19 tog det første billede med sin mobil af den røg, der steg op fra Notre Dames spir.
100 meter længere nede ad gaden Quai de Montebello møder B.T. Mohammed Hamid.
Han arbejder i en souvenirbutik, der også vender direkte ud mod den sagsomspundne kirke, og det kan mærkes.
»Alle folk kommer ind og køber Notre Dame-souvenir. Normalt er det især Eiffeltårnet, som er populært, men ikke i dag. Der er de ligeglade med det og Triumfbuen,« siger Mohammed Hamid og viser de populære souvenirs frem.
Han beskriver sig selv som 'chokeret' over, at han som pariser var ved at miste en af de største kulturarve i byens historie.
Det samme gør Jacques Roguetil.
Et stenkast fra Mohammed Hamids souvenirbutik står franskmanden og sælger forfriskninger til de forbigående turister, og dem har der været rigtig mange af de seneste 48 timer.
»Normalt er der jo mange, der er inde ved selve Notre Dame, men jeg har virkelig solgt mange vand og colaer disse dage, hvor folk står herovre på den anden side af Seinen og tager billeder af Notre Dame,« siger Jacques Roguetil.
Der var stor forskel på de tørstige kunder, der kom mandag aften, da branden var på sit højeste, og så de personer, der valfartede til kirken i løbet af tirsdagen.
»Der var en trist stemning mandag aften, og der var flere, der græd, men det var nok, fordi man var bange for at miste kirken helt. Tirsdag og i dag onsdag har det mest været turister, der har taget billeder af kirken,« siger Jacques Roguetil.
Foran Café Aux Arts husker Aleksander Ivanovic tilbage på, hvordan han følte mandag aften, da han stod og så, hvordan røg blev til flammer.
»Det var en følelse af at miste en nær, uden du kunne gøre noget. Man følte sig fortabt. Jeg kommer selv fra Serbien, hvor der har været krig, så jeg ved, at alt kan blive ødelagt, men alligevel har man bare haft den der følelse af, at Notre Dame var urørlig,« fortæller han.
Mens B.T. står med mikrofonen oppe i hovedet på caféejeren, kommer der en turist gående forbi med en hvid T-shirt, hvor Notre Dame fylder hele maven.
Sådan en med Rundetårn, Kronborg eller Børsen ser man sjældent i Danmark, men det er der også en helt særlig grund til, hvis man spørger Aleksander.
»Notre Dame er mere end en bygning. Det er symbol på fred, og det rammer alle folk,« siger han.
Og ligesom hele verdenspressen er til stede i Paris, så er det da også branden på Notre Dame, der er samtaleemnet på Aleksanders café, når gæsterne altså ikke sætter tænderne i det luftige bagværk.
»Mand, pige, kvinde, dreng - alle taler om det. Taler om, at vi er heldige, at vi endnu kan stå og kigge på kirken. Jeg frygtede i hvert fald, at den ville kollapse fuldstændigt,« siger Aleksander.
