Brasilien er det land, der efter USA, har været hårdest ramt af covid-19.

Men når det kommer til børnedødelighed på grund af sygdommen, er det sydamerikanske land klart i top. Det skriver CNN.

Ifølge det brasilianske sundhedsministerium er 1122 børn under 10 år døde med covid-19 siden pandemien startede.

Dette tal kan dog være markant lavere, end det faktiske tal.

»Vi ser, at antallet af børn i Brasilien, der dør med Covid-19 som den specifikke årsag, er højere end i andre lande - det er ti gange højere.«

Sådan lyder det fra sundhedsorganisationen Vital Strategies, der arbejder i mere end 70 lande verden over.

Når man sammenligner antallet af børn, der døde af alvorlige, akutte luftvejssygdomme i 2018 og 2019 med tallene fra starten af pandemien, har der været 2975 dødsfald mere.

Organisationen mener, at langt størstedelen af disse dødsfald, og heriblandt de 1122 officielle dødstal, skyldes covid-19

»Vi ser, at antallet af børn i Brasilien, der dør med covid-19 som den specifikke årsag, er højere end i andre lande. Det er ti gange højere,« siger Dr. Ana Luiza Bierrenbach, der er epidemiolog ved Vital Strategies.

I pandemiens begyndelse blev der blandt andet oprettet et nødhospital ved siden af det berømte fodboldstadion Maracana. March 31, 2020. REUTERS/Pilar Olivares
I pandemiens begyndelse blev der blandt andet oprettet et nødhospital ved siden af det berømte fodboldstadion Maracana. March 31, 2020. REUTERS/Pilar Olivares PILAR OLIVARES

USA, der er det land med flest coronarelaterede dødsfald er antallet af døde børn 'kun' 382 - og det for børn helt op til 18 år.

De to brasilianske varianter af corona - der nu kendes som P1 og P2 - kan, ifølge Bierrenbach, ikke få hele skylden, da der allerede døde flere børn i Brasilien ved den oprindelige variant af coronavirus.

Det er velkendt, at virussen i langt højere grad rammer og påvirker de ældre fremfor de unge. Men netop dette faktum får nogle til at frygte, at virussen måske har været til stede hos de yngste patienter.

»Sandt at sige, så blev covid-19 hos børn forsømt i begyndelsen af pandemien,« siger den brasilianske børnelæge Andre Laranjeira til CNN og tilføjer:

»Mange børnelæger udviste en vis modstand, da det kom til at anmode om Covid-19-test til børn, fordi de typiske symptomer - luftvejsbesvær, løbende næse, hoste, feber - er til stede hos næsten alle børn på den tid af efteråret.«

Årsagen til de mange dødsfald skyldes, ifølge eksperter, at der er store forskelle i kvaliteten af sundhedsvæsenet i Brasilien. Især mellem store privathospitaler og små, lokale sundhedscentre.