Airbus og Air France skyldige i uagtsomt manddrab for styrt i 2009
I forbindelse med den værste flyulykke i Frankrigs historie er to store selskaber fundet skyldige af domstol.
I forbindelse med den værste flyulykke i Frankrigs historie er to store selskaber fundet skyldige af domstol.
En fransk domstol finder torsdag flyproducenten Airbus og flyselskabet Air France skyldige i uagtsomt manddrab.
Sagen omhandler et Airbus A330-fly fra Air France, der 1. juni 2009 styrtede ned i Atlanterhavet under en flyvning i kraftigt stormvejr.
Alle 228 om bord på maskinen omkom. Der er tale om den værste flyulykke i Frankrigs historie.
Det er ankedomstolen i Paris, som har vurderet, at de to selskaber er "fuldt ud ansvarlige for styrtet".
De to selskaber dømmes hver til at betale 225.000 euro i bøde. Det svarer til knap 1,7 millioner kroner hver.
Det er den maksimale bøde i Frankrig, når et selskab vurderes at have ansvar i forbindelse med et uagtsomt manddrab.
/ritzau/AFP