Afvist af Højesteret: Stort nederlag til Trump
En journalist skal have et større beløb fra den amerikanske præsident i erstatning.

En journalist skal have et større beløb fra den amerikanske præsident i erstatning.

Højesteret i USA afviste mandag præsident Donald Trumps ønske om at undgå betaling af 5,6 millioner dollar i en erstatningssag.
Det skriver CNN.
En jury har tidligere fundet præsidenten skyldig i seksuelt overgreb og æreskrænkelse mod den tidligere magasinjournalist, E. Jean Carroll, som altså nu skal modtage det fulde beløb i erstatning.
Domstolens afgørelse er det seneste juridiske nederlag for Trump i hans langvarige retssag mod Carroll.
Selvom Højesteret allerede i juni havde afvist præsidentens appel, havde Trumps advokater bedt domstolen om at genoverveje denne afgørelse, hvilket dommerne nu har afvist at gøre.
Den i dag 82-årige E. Jean Carroll er tidligere journalist og klummeskribent.
Hun har anklaget Trump for voldtægt under en hændelse i 1996 i et prøverum i stormagasinet Bergdorf Goodman i storbyen New York City.