Socialdemokratiet fik hård kritik, da man i 2018 foreslog Rwanda-modellen. Men natten til torsdag skete der et gennembrud på EU-plan.

Her blev EU-landene og EU-Parlamentet enige om foreløbig aftale om sikre tredjelande. Den indeholder retsgrundlaget for at åbne for modtagecentre uden for EU.

- Det er nogle meget vigtige aftaler, der falder på plads nu. Både i EU og i Europarådet, siger Mette Frederiksen.

Den danske regering har længe kæmpet for at øge antallet af hjemsendelser og flytte asylbehandlingen ud af Europa.

Det er der nu flere åbninger for på europæisk plan.

I sidste uge vedtog et flertal på 27 ud af Europarådet 46 medlemslande en erklæring, hvor de understreger over for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at landene vil have lov til at udvise kriminelle udlændinge.

- Der skal udvises flere kriminelle udlændinge. Det er et synspunkt, vi tidligere har stået alene med. Men nu har vi et flertal, siger Mette Frederiksen.

Samtidig er EU under det danske EU-formandskab ved markant at skærpe asyl- og migrationspolitikken.

Nattens aftalen om sikre tredjelande giver EU-landene mulighed for at afvise en asylansøgning, når asylansøgere kunne have søgt og modtaget international beskyttelse i et land uden for EU, der anses for at være sikkert.

Det giver også mulighed for at overfører asylsøgere til modtagecentre i sikre tredjelande uden for EU.

- Det er vigtig lovgivning, der er ved at komme på plads i EU. Aftalen har sammenhæng med, at der skal kunne oprettes modtage- og udrejsecentre uden for EU.

- Det er noget, vi har kæmpet for i det danske Socialdemokrati siden 2018. Det har der ikke været meget opbakning til. Men nu er vejen banet i Europa, og så skal vi omsætte det til virkelighed, siger Mette Frederiksen.

Eksperter har tidligere skudt tankerne ned med den begrundelse, at det ikke er muligt at finde lande uden for Europa, der kan og vil huse centrene.

Det er dog allerede lykkedes Italien at oprette et modtagecenter i Albanien, mens Holland har oprettet et udrejsecenter i Uganda.

Med retsgrundlaget på plads bliver det nu vanskeligt for nationale domstole at bremse centrene.

Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) glæder sig over, at aftalen er faldet på plads under det danske EU-formandskab:

- En meget stor del af dem, der når frem til Europa, har slet ikke behov for beskyttelse. Og de europæiske lande lykkes kun med at sende en lille del af dem hjem.

- Derfor har den tidligere og nuværende regering i årevis arbejdet benhårdt på at overbevise vores europæiske kollegaer om de danske ideer om at flytte behandlingen af asylsager ud af Europa, siger Rasmus Stoklund i en pressemeddelelse.

Han fastslår, at der er tale om en enighed mellem EU-landene, som Danmark ikke troede var mulig at opnå under formandskabet.

Flere nationale valg og valget til EU-Parlamentet sidste år har dog flyttet flertallet i Europa til højre. Det udmønter sig nu i markante stramninger på europæisk plan.

Aftalen om sikre tredjelande skal nu formelt bekræftes af EU-landene og EU-Parlamentet. Det ventes at ske, så de nye regler kan bruges fra den 12. juni 2026.

EU-landene og EU-Parlamentet er samtidig blevet enige om en fælles EU-liste over sikre oprindelseslande.

Den oplister en række oprindelseslande, der som udgangspunkt ikke giver adgang til asyl i Europa.

Igen er tanken, at asylbehandlingen skal afsluttes hurtig, så migranter uden ret til asyl kan sendes ud af EU.

De foreslåede sikre oprindelseslande består af EU-kandidatlandene samt Kosovo, Bangladesh, Colombia, Ægypten, Indien, Marokko og Tunesien.

/ritzau/