Luisa, Romy, Celina og Luis tog straks affære, da de så, hvad den kvindelige bilist gjorde.

Nu har kvartetten af seksårige børn fået »en særlig ros« af politiet for deres reaktion.

To børnene formåede endda at tegne, hvad der skete. Det skriver politiet på Facebook.

»Tegningerne er nu en del af efterforskningen,« lyder det om skitserne, hvor man kan se bil, lyskryds og børn optræde. Se den ene her:

Celinas tegning af den kvindelige bilist.
Celinas tegning af den kvindelige bilist.
Vis mere

Det var onsdag morgen i sidste uge, at de fire børn var på vej til skole i den tyske by Bockum-Hövel. Mens de ventede på at passere et lyskryds så de en sort bil komme kørende om hjørnet. Den ramte undervejs en en afspærring.

»Stolpen knækkede, men den kvindelige fører med kort blond hår tog sig ikke af skaderne og kørte videre,« som politiet beskriver det.

Luisa, Romy, Celina og Luis fortalte dog straks deres lærer om, hvad der var sket, da de nåede frem til deres skole. Herefter blev politiet kontaktet.

Ikke overraskende bliver børnene også hyldet i kommentarfeltet til politiets Facebook-opslag:

  • »Fantastisk gjort.«
  • »Høj klasse, børn.«
  • »Stor ros til alle børn.«
  • »Efter sådan en flot indsats må det være muligt for børnene at få en tur i en politibil.«
  • »Hvor cool er det lige.«

Politiet efterlyser flere oplysninger i sagen, men det fremgår ikke, om den kvindelige bilist i den sorte bil er blevet fundet.