Forhandlingerne mellem Ukraine, Rusland og USA om Ukraine-krigen i De Forenede Arabiske Emirater er afsluttet.

Under forhandlingerne er Ukraine og Rusland blevet enige om at udveksle krigsfanger.

Det siger lederen af den russiske delegation, Vladimir Medinsky, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Forhandlingerne begyndte tirsdag og fortsatte onsdag formiddag.

Foruden forhandlingerne mellem Rusland og Ukraine har den ukrainske delegation holdt møder med repræsentanter for USA og Europa i Abu Dhabi uden Ruslands tilstedeværelse.

RITZAU