Afghanistans præsident, Ashraf Ghani, har forladt landet og er rejst til nabolandet Tadsjikistan, oplyser en højt placeret embedsmand i det afghanske indenrigsministerium.

Alt tyder på, at han er flygtet og ikke længere er præsident.

»Den tidligere afghanske præsident har forladt nationen,« skriver Abdullah Abdullah, der leder fredsforhandlinger med Taliban og er en mangeårig rival til Ghani.

Der har været stille fra præsidentens side, men nu melder han endelig ud. Det gør han på Facebook.

Her skriver han blandt andet at han forlod landet for at undgå blodsudgydelser.

'I dag tog jeg et svært valg: Jeg skulle stå over for den bevæbnede Taliban, der ønskede at komme ind i paladset, eller forlade det kære land, som jeg har dedikeret mit liv til at beskytte og beskytte de sidste 20 år. Hvis der stadig var utallige landsmænd, og de ville stå over for ødelæggelsen og ødelæggelsen af Kabul by, ville resultatet have været en stor menneskelig katastrofe i denne by. For at undgå den blødende oversvømmelse tænkte jeg, at det var bedst at komme ud.«

Ghani har hele søndagen været under voldsomt pres. Fra morgenstunden omringede Taliban byen og står på spring til at indtage den afghanske hovedstad.

Præsident Ashraf Ghani sad ifølge nyhedsbureauet Reuters ved middagstid søndag i forhandlinger med USAs udsending i Afghanistan, Zalmay Khalilzad, og andre ledende folk i NATO om situationen. Men mere er der ikke sluppet ud om det møde.

En delegation fra den afghanske regering skal til Doha i Qatar senere søndag for at mødes med Talibans ledelse, oplyste en af de delgerede til. På dagsordenen er formentlig overdragelsen af magten til Taliban.

Delegationen ledes af Abdullah Abdullah.

/ritzau/Reuters