En ældgammel tand, der er 2-2,5 millioner år gammel, fra en af de største hajer overhovedet, er forsvundet fra et hemmeligt sted i det vestlige Australien.

Vildtforvaltnings-officerer og politiet undersøger nu, hvordan tanden, der kan være mange tusinde dollars værd for samlere, er forsvundet. Det skriver abc.net.au.

Den fossile tand blev opdaget i Cape Range National Park, siger Arvid Hogstrom fra park og vildtliv i det vestlige australien. Det præsice sted vil han ikke ud med.

»Der var kun få, lokale, der vidste, hvor den var. Men det kræver kun en enkelt person, der fortæller det til den forkerte. Og så ender vi her,« siger Arvid Hogstrom.

»Det kan være en amatør-samler, som ønsker at have tanden i sin egen samling. Det kan også være en, der ønsker at sælge den, på det sorte marked,« tilføjer han.

Ifølge Arvid Hogstrom har hans hold arbejdet på at beskytte fundet, men nogen kom dem altså i forkøbet.

Tanden stammer fra hajen Megalondon, der kunne vokse til mere end 15 meters længde og veje op mod 20 tons. Det er tre gange mere end Tyrannosaurus rex.

Den uddøde for ca. 1,6 millioner år siden.