Præsident Donald Trump var selv i Vietnam, mens hans forhenværende advokat Michael Cohen blev afhørt af den amerikanske kongres. Og hvis præsidenten fulgte med på tv, var det bestemt ikke godt for hans humør.
I sin 30 minutter lange åbningstale, lagde Michael Cohen, der i over ti år var Trumps personlige advokat, nemlig ikke fingre imellem.
Således påstod Michael Cohen, at Donald Trump havde løget om de handicappende benspore, der i sit tid holdt ham hjemme i sikkerhed fra krigen i Vietnam.
Cohen fortalte, at Donald Trump kendte alt til sønnen Donald Trump Jr's hemmelige møde med russiske forbindelser i Trump Tower.
Ifølge Cohen købte Donald Trump under falsk navn et kæmpeportræt af sig selv for blot senere at tage pengene fra sin egen velgørenhedsorganisation.
Det var ifølge Cohen præsidenten selv, der gav ordre på at købe adskillige påståede elskerinders yavshed.
Og Michael Cohen, der erkendte sine egne fejltagelser, sluttede sin indledningstale med ordene:
»Donald Trump er en bedrager og en racist. Han kan opføre sig som en god person. Men han er ikke en god person. Og jeg skammer mig over at have skjult sandheden om Donald Trump, netop på det tidspunkt, hvor den amerikanske befolkning havde mest brug for den.«

Siden 2006 har Michael Cohen taget sig af Donald Trumps både private og forretningsmæssige anliggender. Og overfor kongressen præsenterede han bl.a. dokumenter, der angiveligt viser, at Donald Trump ofte har løjet om størrelsen af sin formue.
Under en tidligere afhøring foran kongressen har Michael Cohen nu indrømmet, at han løj gentagende gange.
Derfor var Trump-advokatens troværdighed måske dagens vigtigste emne. Flere republikanske medlemmer antydede således, at Michael Cohen nu ville være villig til at lyve igen, måske for at forkorte den fængselsstraf, der påbegyndes i maj.
Men kongresudvalgets demokratiske formand Elijah Cummings forsøgte at aflive dén påstand ved at sige følgende:

»Hvis Michael Cohen lyver under dagens afhøring, vil jeg personligt sørge for, at hans fængselsstraf bliver forlænget, betydeligt. På den måde har Misten Cohen ingen grund til ikke at fortælle os sandheden.
Om USAs sorte vælgere sagde Donald Trump ifølge Michael Cohen:
'De er for dumme til at stemme på mig' og 'Kan du nævne ét land i verden styret af en sort person, der er ikke er et lorteland'.
Ud over sin egen familie havde Michael Cohen under onsdagens afhøring kun noget godt at sige om én person Melania Trump. Donald Trumps tredie kone.

»USAs førstedame er en elskværdig og godhjertet person. Hun har ikke fortjent dette,« sagde Michael Cohen.
Michael Cohen blev siden afhørt af både republikanske og demokratiske medlemmer af kongressen.
De republikanske medlemmer mindede alle om, at Cohen er kendt som en 'notorisk løgner', mens de demokratiske medlemmer forsøgte at få bekræftet præsident Trumps manglende egnethed til jobbet i Det Hvide Hus.