Tom Hagen er god for milliarder, men det var småpenge, hans kone ville få ved en eventuel skilsmisse.

Det viser parrets ægtepagt, som flere norske medier har fået kendskab til.

Groft sagt ville hun ikke få en krone af formuen.

Tirsdag blev den norske rigmand anholdt og sigtet for drab eller medvirken til drabet på hans kone gennem 41 år, Anne-Elisabeth Hagen.

ARKIVFOTO af Anne-Elisabeth Hagen og Tom Hagen.
ARKIVFOTO af Anne-Elisabeth Hagen og Tom Hagen. Foto: Handout/AFP/Ritzau Scanpix - NTB Scanpix/Torbjørn Olsen/via REUTERS
Vis mere

Den dengang 69-årige kvinde forsvandt sporløst fra sit hjem en oktoberdag i 2018. Tilsyneladende bortført af fremmede kidnappere, der forsøgte at presse penge ud af ægtemanden.

Tom Hagen nægter sig skyldig.

Den nye udvikling i sagen får de norske medier til at spekulere i, hvilket motiv forretningsmanden kunne have haft for at tage livet af sin kone.

Ægtepagten gav Tom Hagen særeje på næsten alt af værdi og viser, at milliardærfruen kun ville have fået et symbolsk beløb i tilfælde af en skilsmisse.

Norsk politi undersøger Tom Hagens bopæl i Lørenskog vest for Oslo, efter anholdelsen af ham tirsdag.
Norsk politi undersøger Tom Hagens bopæl i Lørenskog vest for Oslo, efter anholdelsen af ham tirsdag. Foto: Terje Pedersen
Vis mere

Seks år senere ændrede parret ægtepagten, så Tom Hagen også fik særeje på ægteparrets bolig.

Eksperter, som avisen Dagbladet har talt med, antyder, at netop den meget ulige fordeling af rigdommene i ægtepagten kan have været et motiv.

Den norske lovgivning giver nemlig mulighed for at prøve fordelingen af værdierne ved en domstol, hvis ægtepagten virker åbenlys urimelig for den ene af parterne.

»Jeg tænker, at Anne-Elisabeth Hagen ville have haft en meget god sag,« siger advokat Mette Yvonne Larsen til Dagbladet.

Politiet har afspærret området omkring huset.
Politiet har afspærret området omkring huset. Foto: Heiko Junge
Vis mere

Norsk politi har endnu ikke sagt, hvad de mener er Tom Hagens motiv for at ville skaffe sin kone af vejen, men norske eksperter spekulerer nu i, at ægtepagten kan være med til at give forklaringen.

Bistandsadvokat i sagen, Gard Andre Lier, siger til Dagbladet, at han ikke vil forholde sig til, hvorvidt ægtepagten er rimelig eller ej. Han understreger dog, at den vil indgå som et vigtigt element i sagen.

»Om ægtepagten har været urimelig, er et sidespor, jeg ikke ikke vil tage op. Den kan være med til at forklare sagen, og hvad som kan være et tænkeligt motiv, men det er ikke min rolle at bevise noget i denne sag,« siger Lier til avisen.

Tom og Anne-Elisabeth Hagen mødte hinanden som ganske unge og blev gift i 1979.

Stedet i Lørenskog, hvor Tom Hagen blev anholdt tirsdag.
Stedet i Lørenskog, hvor Tom Hagen blev anholdt tirsdag. Foto: Heiko Junge
Vis mere

Den første ægtepagt indgik de 12. august 987, og den blev ændret i 1993. Aftalen betød, at Tom Hagen havde særeje over alle sine firmaer og aktieposter. Desuden har den denne formulering:

'I øvrigt skal alt, som Tom Hagen i fremtiden erhverver, enten ved arv, gave, løn eller afkast, eller på anden måde, tilhøre hans særeje.«

Ægtepagten pålagde ham at give hustruen en gave på 200.000 kroner i tilfælde af skilsmisse.

Den norske familie- og arveretsekspert Randi Birgitte Bull sagde til NRK tirsdag, at hun i sine mere end 25 år i branchen sjældent har set en ægtepagt, som 'fremstår så ubalanceret.'