Der kan meget vel netop nu  blive lagt skadeligt software ind på din telefon, uden at du opdager det.

Sådan lyder advarslen fra forskerne ved Project Google Zero.

Det drejer sig primært om Samsung-telefoner – herunder modellerne Galaxy S22  og Galaxy A71, men også telefoner fra Google og andre modeller kan være i farezonen.

Forskerne har fundet en række svagheder i flere af de chips, som Samsung-telefonerne især bruger.

Fordi sikkerhedsproblemet er så omfattende, går forskerne ud med deres viden, før den endelige opdatering til telefonerne er klar.

Ifølge Google er det nok at kende telefonens nummer for at lægge skadelige programmer på den.

Hvis ens telefon bliver angrebet, vil man ikke selv kunne opdage det, og derfor er det uvist, om der allerede har fundet angreb sted.

Samsung er gået i gang med at iværksætte de første opdateringer, men den er endnu ikke nået ud til alle brugere.

Det er 90 dage siden, at forskerne fra Google første gang gjorde opmærksom på problemet.

Som foreløbig sikkerhedsforanstaltning bør man, ifølge Googles folk, deaktivere funktionerne WLAN-telefoni og Voice-over-LTE. Begge afvikler opkald digitalt via en internetforbindelse. Hvis de ikke er slået til, kan angriberen ikke komme igennem.

Man har endnu ikke en fuld liste over, hvilke Samsung-telefoner, der kan være i fare for at blive angrebet, men Google advarer foreløbigt mod mulige svagheder i modellerne: S22, M33, M13, M12, A71, A53, A33, A21, A13, A12 und A04.