Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj vil møde den amerikanske præsident, så hurtigt som muligt.
For han har en advarsel, som skal overbringes. Det siger har i et interview med nyhedsbureauet AP.
Det sker efter præsident Trump fredag sagde, at amerikanske og russiske tjenestemænd »allerede har snakket« om, hvordan krigen mellem Rusland og Ukraine kan afsluttes.
På et pressemøde fredag pressede Trump den et nøk længere, da han i det ovale værelse sagde:
»Vi vil tale sammen, og jeg tror måske, vi vil gøre noget, som vil være stort,« sagde han, uden dog at være specifik om, hvem »vi« er.
Den ukrainske præsident sætter her ord på Trumps betydning for krigen:
På et direkte spørgsmål om, hvorvidt han allerede har talt med Putin, svarede Trump ifølge DR:
»Det vil jeg ikke sige.«
Det får nu Ukraines præsident til at reagere aldeles skarpt og advare Trump mod at holde Ukraine udenfor, når det kommer til samtaler om krigen.
»De (Trump og Putin, red.) kan have deres egen relation, men at snakke om Ukraine uden vi er til stede – det er farligt for alle,« sagde Volodymyr Zelenskyj lørdag til AP.
Ifølge Zelenskyj har Ukraine også været i kontakt med Trump-administrationen, men foreløbig er det foregået på et »generelt niveau«.
Det er snart tre år siden, at Putin sendte russiske styrker ind i Ukraine. Ved sin indtrædelse lovede Trump, at krigen mellem Rusland og Ukraine vil være overstået i løbet af højst seks måneder.