Europol har gennemført en omfattende aktion mod en narkoring, der opererede på tværs af flere lande i Europa.

85 mennesker er  siden februar sidste år blevet anholdt, og omkring 1000 ton kemikalier er blevet beslaglagt ved omkring ransagninger.

Det har ifølge Europol været nok til at producere over 300 ton syntetisk narko som amfetamin, MDMA og methamfetamin.

»Jeg har været i branchen i et stykke tid. Dette er uden sammenligning den største operation, vi nogensinde har gennemført mod produktion og distribution af syntetiske stoffer,« siger Andy Kraag, der er leder af Europols afdeling for alvorlig organiseret kriminalitet, i et interview med AFP.

Ifølge Europols hjemmeside blev der ved den omfattende Operation Fabrika slået til på adresser og narkolaboratorier i både Polen, Belgien, Tyskland og Holland.

Desuden har også politi og andre myndigheder fra Tjekkiet og Spanien deltaget i den årelange efterforskning og planlægning af den omfattende aktion.

Under aktionen mod narkoringen beslaglagde myndighederne også mere end 120.000 liter giftigt kemisk affald.
Under aktionen mod narkoringen beslaglagde myndighederne også mere end 120.000 liter giftigt kemisk affald. Foto: Europol

Det berørte netværk mistænkes for at importere en stor mængde ingredienser, der bruges til produktion af syntetiske stoffer i laboratorier i flere lande. 

Samtidig har det kriminelle netværk efter Europols mening også foretaget hvidvaskning af penge for at fremme sine ulovlige operationer. 

»De ulovlige aktiviteter anslås at generere milliarder (af euro, red.) i kriminel profit for de involverede kriminelle netværk. De kriminelle aktiver flyder ind i den lovlige økonomi, hvilket skaber betydelige risici for markedsforvridning, illoyal konkurrence og systematisk infiltration af legitime virksomheder fra den organiserede kriminalitet,« noterer Europol på sin hjemmeside.

Politiet har i 20 tilfælde siden februar sidste år slået til mod netværket, og alene i fredags blev 20 personer anholdt i Tyskland og især Polen.

De beslaglagte ingredienser var ifølge Europol nok til at producere over 300 ton syntetisk narko som amfetamin, MDMA og methamfetamin.
De beslaglagte ingredienser var ifølge Europol nok til at producere over 300 ton syntetisk narko som amfetamin, MDMA og methamfetamin. Foto: Europol

Narkonetværket stod ifølge Europol for at importere, ompakke og distribuere ingredienser, der bruges til at fremstille syntetisk narko i Europa.

Kemikalierne, der kom fra Kina og Indien, kom ind i EU via forskellige lande og blev transporteret til Polen til ompakning og videre distribution til illegale laboratorier i hele EU.

Under aktionen mod narkoringen beslaglagde myndighederne også mere end 120.000 liter giftigt kemisk affald.

»I dag er det profit for kriminelle. I morgen er det forurening,« siger Andy Kraag -  leder af Europols afdeling for alvorlig organiseret kriminalitet