81-årig brite vinder prestigefyldt bogpris med dommedagsroman
M. John Harrison, der har skrevet "The End of Everything", er den ældste vinder af bogprisen Booker Prize.
M. John Harrison, der har skrevet "The End of Everything", er den ældste vinder af bogprisen Booker Prize.
Den britiske forfatter M. John Harrison har mandag modtaget den prestigefyldte bogpris Booker Prize.
Hæderen er blevet givet til Harrison for romanen "The End of Everything".
Prisen blev uddelt mandag ved en ceremoni på Old Billingsgate i den britiske hovedstad, London.
81-årige Harrison er den ældste vinder af prisen, der også indbringer forfatteren en pengepræmie på 50.000 pund. Det svarer til 450.000 kroner.
"The End of Everything" skildrer et postapokalyptisk Storbritannien, hvor læseren følger hovedpersonen, Philip Tennent, og hans tante Marnie på den vindblæste britiske kyst.
Kysten er blevet invaderet af nogle objekter kaldet iGhetti, som kan efterligne mennesker.
RITZAU