En fodboldbane danner normalt ramme for glæde og begejstring (Advarsel: Der er stærke billeder længere ned i artiklen).

Men i weekenden blev en fodboldbane i det afrikanske land Mozambique omdannet til en regulær henrettelsesplads.

Ifølge flere medier, herunder landets egne, blev mere end 50 personer nemlig halshugget på en fodboldbane i byen Muatide i den nordlige Cabo Delgado-provins – angiveligt af militante islamister – som led i en langvarig voldelig konflikt i området.

Mennesker, der forsøgte at flygte fra det brutale angreb, blev ifølge lokale medier fanget og ført tilbage til fodboldbanen, hvor de først blev halshugget og siden skåret i stykker. Det hele skete fra fredag til søndag.

Samtidig i en landsby ikke langt derfra blev mindst to andre personer ligeledes halshugget og flere kvinder kidnappet.

Internationale medier beretter, at gerningsmændende affyrede flere skud i forbindelse med grusomhederne og råbte »Allahu Akbar« – Gud er stor.

Og skruer vi tiden bare en måned tilbage, var det tilsyneladende regeringens egne styrker, der stod bag en brutal henrettelse.

Her dukkede der nemlig en video op på de sociale medier af en nøgen kvinde, som bliver forfulgt af mænd, der angiveligt er en del af Mozambiques militær. På videoen kan man se, at kvinden i første omgang bliver slået med det, der mest af alt minder om en stor kæp.

Mænd, der angiveligt er fra militæret, jagter en nøgen kvinden, inden de til sidst skyder hende.
Mænd, der angiveligt er fra militæret, jagter en nøgen kvinden, inden de til sidst skyder hende.
Vis mere

»Dræb hende langs vejkanten,« siger en af mændende angiveligt på portugisisk, inden en mand i baggrunden råber:

»Du er fra al-Shabaab (islamistisk gruppe, red.)«

Kort efter tager en af de formodede regeringssoldater mænd sigte med sin riffel og affyrer et skud. Kvinden falder umiddelbart efter til jorden. Mozambiques regering har siden fordømt henrettelsen og iværksat en undersøgelse af, om videoen er ægte.

Kaotiske tilstande

De tre hændelser er et klart udtryk for den kaotiske situation, som man i øjeblikket befinder sig i Cabo Delgado-provinsen. Et situation, hvor Mozambiques myndigheder har mistet grebet, og en gruppe militante islamistrer, der kalder sig Islamic State Central Africa Province (ISCAP) og som har svoret troskab til Islamisk Stat, tilsyneladende regerer.

Mænd, der angiveligt er fra militæret, jagter en nøgen kvinden, inden de til sidst skyder hende.
Mænd, der angiveligt er fra militæret, jagter en nøgen kvinden, inden de til sidst skyder hende.
Vis mere

Det har fået landets regering til at råbe det internationale samfund op. De har brug for hjælp til at bremse det oprør, som i øjeblikket udspiller sig i den nordlige del af landet, og som uge efter uge koster menneskeliv.

Ifølge BBC har Mozambiques militær ikke styrken til at nedkæmpe de militante islamister. De mangler specialtrænede soldater, lyder meldingen.

Det er på trods af, at regeringen har forsøgt at ansætte private sikkerhedsstyrker fra udlandet til at få kontrol over situationen i Cabo Delgado-provinsen. Som det ser ud lige nu, har den beslutning tilsyneladende ikke haft den store effekt på området.

Omvendt mener menneskerettighedsgrupper, at landets styrker ligeledes har krænket menneskerettighederne ved adskillige omgange at have toturerede og dræbt mennesker i forbindelse med konflikten.

Det var angiveligt her, hvor den nøgne kvinde blev skudt og dræbt af regeringsstyrker.
Det var angiveligt her, hvor den nøgne kvinde blev skudt og dræbt af regeringsstyrker. Foto: MAXAR
Vis mere

Konflikten i området har kostet op mod 2.000 mennesker livet, mens knap 450.000 er drevet på flugt fra deres eget hjem.