Otte drenge er mandag aften reddet ud af grotten. Og det er ekstremt vigtigt, at de gode nyheder når ind til de fem, der stadig er fanget i grotten, siger Dr. Carole Lieberman, psykolog og dykker, til CNN.

»Det vil være et kæmpe boost for deres selvtillid.«

Lige nu befinder de fire drenge og fodboldstræneren sig cirka fire km fra indgangen til grotten, hvor de har været fanget siden 23. juni, da de søgte ly fra et kraftigt regnskyl. Meldingen mandag aften var dog, at de sidste fem i grotten er ved godt mod.

Her ses en dykker i aktion forud for første del af redningsaktionen.
Her ses en dykker i aktion forud for første del af redningsaktionen. Foto: Pho-Ampai via Reuters
Vis mere

 

Indsatslederen Narongsak Osottanakorn på mandagens pressemøde.
Indsatslederen Narongsak Osottanakorn på mandagens pressemøde. Foto: TYRONE SIU
Vis mere

Planen er at genoptage redningsaktionen tirsdag. Hvornår præcis afhænger dog af forholdene på dagen, lyder det fra indsatslederen Narongsak Osottanakorn på et pressemøde.

Om alle fem bliver reddet i tirsdag, er også uvist.

»Det kan jeg ikke svare på. Det er op til dykkerholdet. Deres plan er designet til at redde fire ad gangen,« siger han.

Søndag og mandag blev der reddet to hold af fire drenge ud. Mandag kunne dykkerne skære hele to timer af den tid, det tager at redde én person ud. Dels fordi de havde fået mere erfaring, og dels fordi der var flere redningsfolk til at hjælpe.

En af dem er den danske dykker Ivan Karadzic, som assisterer redningsdykkerne ved ‘Camp 6’. Han fortæller til CNN, at mandagens operation ’gik endnu bedre end søndagens’. Han mener, det kan skyldes mindre vand i grottesystemet.

Drengene bliver ved redningen iført helmasker og er let bedøvede for så vidt muligt at undgå, at de går i panik. Derudover er de ifølge danskeren pakket ind i flere lag af våddragter:

»For at undgå varmetab. Vandet er meget koldt, og drengene er meget tynde,« siger han til CNN.

Hver dreng bliver fulgt af to dykkere, som de er koblet til med en line for at minimere enhver risiko. Det er ifølge danskeren helt normalt, når man dykker med så dårlig sigtbarhed.

I tilfælde af at der sker noget med iltforsyningen undervejs på den lange rute, er der inden hver redningsaktion en del forarbejde.

»Dykkere skal nu fragte ny luft- og ilttanke ned i grottesystemet og placere dem på strategiske steder på ruten,« siger Ivan Karadzic til CNN.

Danske Ivan Karadzic på stedet Tham Luang grrottesystemet, hvor han arbejder som frivillig med at redde de 12 drenge og deres træner ud i friheden.
Danske Ivan Karadzic på stedet Tham Luang grrottesystemet, hvor han arbejder som frivillig med at redde de 12 drenge og deres træner ud i friheden. Foto: STAFF
Vis mere

Imens er de otte, der er redet ud af grotten, fragtet til hospitalet, hvor en hel etage er blevet indrettet til behandling af de i alt 13 personer. Familierne kan dog endnu ikke komme helt tæt på deres drenge, da drengene pga. risiko for infektion ligger i isolation. Derudover bliver de behandlet for evt. følger af iltmangel, dehydrering og fejlernæring samt psykiske mén.

Læger og sygeplejersker stod klar til at modtage drengene, så snart de ankom med ambulancen.
Læger og sygeplejersker stod klar til at modtage drengene, så snart de ankom med ambulancen. Foto: CHAICHAN CHAIMUN
Vis mere

Om de første fire drenge, der blev reddet ud søndag, siger indsatslederen Narongsak Osottanakorn på pressemødet mandag:

»Børnene har det rigtig fint nu. Hvis du spørger, om de har spist ’Kow Pad Krapow’ (en thailandsk risret, som var det første måltid, drengene efterspurgte på hospitalet, red.), så er svaret nej. Men de kan spise almindelig mad som f.eks. fortyndet grød,« siger han.