Politienheder overalt i Ohio har samarbejdet den sidste måned i en efterforskning omhandlende menneskehandel. Operationen ved navn 'Operation Autumn Hope' har ført til 179 anholdelser, og 45 forsvundne børn er blevet fundet.

I alt blev 109 ofre for menneskehandel reddet og henvist til sociale myndigheder.

Det skriver USA Today News.

Mere end 50 agenturer deltog i operationen.

»En tak til alt personale, der er trådt til for denne operation. Jeg ved, at denne operation har gjort en forskel i mange unge liv,« lød det fra Peter Tobin, amerikansk marskal for det sydlige distrikt i Ohio, i en pressemeddelelse.

Operationen omfattede fire prioriteter ifølge justitsministeriet.

»At redde ofre for menneskehandel og henvise dem til sociale myndigheder, inddrive savnede og udnyttede børn, pågribe dem der søger at have sex med en mindreårige, og arrestere mænd der forsøger at købe sex.«

»Succesen med 'Operation Autumn Hope' måles ikke kun i antallet af anholdelser, men i de liv, der blev reddet fra denne ondskab,« sagde justitsminister Yost i en pressemeddelelse.

Mere end 70 sager om savnede og udnyttede børn blev opklaret i forbindelse med operationen, skriver USA Today News.