Kystvagten i USA siger, at de har modtaget 350 rapporter om oliespild i og langs med den Mexicanske Golf. Alt sammen som et resultat af orkanen Idas hærgen.
Med vindstyrker på op til 240 km/t så blev livet på olieplatformene i golfen og fabrikkerne på land, det rene helvede.
Omkring 88 procent af regionens produktion på platformene ude til søs var lukket og omkring 100 platforme var ude besætning efter at orkanen gik i land den 29. august.
Kystvagten har lavet overflyvninger over Louisianas kyst for at få øje på det, der flyder af olie. Det giver informationen videre til de statslige og lokale myndigheder, der har ansvaret for at rydder op.

Overflyvningerne søndag afslørede en ny lækage fra en brønd, der ligger ude i havet. En anden læk var ikke mere aktiv, men havde allerede lavet et kilometerlangt spor.
Talos Energy Inc. som lejer dykkere og oprensningsfolk ud til et oliespild i Marchand bugten, siger at gamle rørledninger, der blev skadet under stormen, tilsyneladende var ansvarlige.
Hvad der forårsagede oliespildet i Marchand bugten er stadig et mysterium. Det siger talsmanden John Edwards.
Oliespildet ud for Port Fourchon i Louisiana er dog blevet meget mindre siden det blev opdaget i sidste uge.
