34-årig britisk kvinde knivdræbt på luksushotel – for øjnene af sit barn
Både den mistænkte og et vindue i hotellets korridor skulle være dækket af blod, da politiet ankom.

Både den mistænkte og et vindue i hotellets korridor skulle være dækket af blod, da politiet ankom.

Tirsdag aften blev et britisk barn vidne til noget, ingen mennesker nogensinde burde se.
For øjnene af barnet blev dets mor brutalt dræbt – på et portugisisk ferieparadis.
Det skriver flere britiske medier, herunder The Sun og Metro.
Klokken 18.45 lokal tid (19.45 dansk tid) blev der slået alarm på det firestjernede luksushotel Alfagar Alto Da Colina, hvor den 34-årige britiske kvinde var på ferie med sin datter og kvindens partner.
Ifølge de britiske mediers oplysninger stak kvindens partner hende flere gange med en kniv i hotellets korridor, med barnet som forfærdet tilskuer til knivdrabet.
Både den mistænkte og et vindue i korridoren var angiveligt dækket af blod, da politiet ankom.
Da politiet og redningsmandskabet kom frem til hotellet, var kvinden allerede afgået ved døden.
Alle forsøg på at genoplive hende var desværre forgæves.
Kvindens partner, en 34-årige mand, er anholdt og mistænkt for mord.
Han forventes at blive stillet for en dommer og blive varetægtsfængslet inden længe.
Politiet efterforsker stadig omstændighederne bag knivdrabet.