315 elever og lærere blev fredag bortført fra en katolsk skole i delstaten Niger i det centrale Nigeria.
Det oplyser den kristne paraplyorganisation Christian Association of Nigeria lørdag (CAN) ifølge nyhedsbureauet AFP.
Talsperson for CAN Daniel Atori sagde fredag, at det var 215 elever og 12 lærere, der var blevet bortført. Men nu er der tale om 303 elever og 12 lærere.
Eleverne blev bortført fra St. Mary's Private Secondary School - få dage efter at mindst 25 skoleelever blev bortført fra sovesalene på en pigeskole i delstaten Kebbi i det nordvestlige Nigeria.
Det skete natten til mandag.
Paraplyorganisationen oplyser, at det opjusterede antal bortførte er kommet efter en verifikation.
/ritzau/