Den svenske by Kiruna i den nordlige del af nabolandet vækker opsigt for en af de mere triste historier.

Her har det svenske politi tilsyneladende fundet en 29-årig mand død, efter han sidste gang blev set den 27. Juli.

Først troede man, at personen var blevet kidnappet, men Aftonbladet melder, at der nu er blevet fundet en krop, som skulle være den savnede mand.

En uge efter manden forsvandt, valgte det svenske politi at anholde tre personer i alderen 30 til 40 år for menneskehandel.

De tre personer er stadig tilbageholdt, og de bliver nu undersøgt for, om de har dræbt den 29-årige mand.

Han havde angiveligt en gæld til en af de tre personer, og i en af deres lejligheder, som mistænkes for at være gerningsstedet, hvor drabet skulle være sket, er der blevet fundet blod.

Ifølge politiets oplysninger er der sket en voldelig forbrydelse i lejligheden.

Aftonbladet mener at vide, at kroppen er blevet fundet begravet i en mose, og selvom det ikke er blevet bekræftet af politiet, så bekræfter de, at man fandt liget omkring Parakka.