Det ligner nærmest et flashback til coronatiden.

Der er opfordringer til at vaske hænder og bære masker alle steder ved supermarkeder og toiletter.

Men årsagen er faren for hepatitis A.

Og stedet er Tjekkiet.

Det skriver Bild.

Ved skisportsstedet Boží Dar er der nu ligefrem slået hepatitisalarm.

Ifølge lokale medier lyder advarslen fra myndighederne:

'Afdelingen for infektionssygdomme på det lokale hospital er næsten fuld.'

Landets sundhedsmyndigheder rapporterer 28 dødsfald og 2.375 infektioner i år.

Prag, Centralbøhmen og Karlovy Vary-regionen er særligt ramt af et hepatitis A-udbrud.

Myndighederne skriver:

'Tjekkiets sundhedsmyndigheder har informeret de andre EU-medlemsstater om udbruddet via Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC).'

Heapitis A er også kendt som gulsot. Det er en meget smitsom leverbetændelse, der kan spredes blandt andet via nærkontakt eller fødevarer. 

De fleste patienter kommer sig fuldstændigt inden for to til tre måneder. Kun i sjældne tilfælde er den dødelig