En 22-årig nordmand er blevet anholdt af spansk politi på ferieøen Gran Canaria.
Det skriver Canariaavisen og VG. Ifølge medierne var han internationalt efterlyst.
Han er sigtet for voldtægt af en kvinde under 16 år i 2025.
Derudover skal han den 21. februar i år have forsøgt at bestille en brandstiftelse i en bolig i Oslo.
Manden blev fundet på et hotel i turistbyen Puerto Rico, efter spansk politi havde sendt et varsel til Norge den 25. feruar, skriver VG med henvisning til flere medier.
Han er nu blevet fremstillet for den centrale domstol i Madrid, som behandler udleveringssager, skriver VG.
Del:
