21 mennesker verden over har ifølge Elon Musks virksomhed Neuralink fået indopereret en chip i hjernen, der på sigt skal bruges til at hjælpe folk med lammelser.
Produktet, der kaldes 'Telepathy' – på dansk 'Telepati' – har som mål at hjælpe personer med lammelse med at styre computere, telefoner og robotstyrede lemmer, lyder det i en pressemeddelelse fra Neuralink.
Neuralink startede deres forsøg på mennesker tilbage i 2024.
Det har tidligere vakt opsigt, at en forsøgsperson angiveligt kunne styre en computermus og spille onlineskak ved hjælp af chippen.
De første problemer med chippens funktion har dog også allerede vist sig hos testpersonerne.
